Cookie- og privatlivspolitikJeg sad sammen med tre gode venner og så Tour de France i fredags og brokkede mig over de sløje danske præstationer. Misundelsen på de to norske rytteres præstationer var jeg ikke for fin til at erkende blankt. Pludselig rykker TV-billederne så fra Alperne til Oslo, hvor de viser de surrealistiske billeder af et bombet statsministerium. Grufulde, måbende huller hvor vinduer før sad. Misundelse afløst på et splitsekund af mistro og mismod. Tankerne strømmer frem. Hvem kan finde på noget så sindssygt? Er der nogen døde? Verdens brutalitet er pludselig meget nærværende. Oslo er meget tæt på. Ikke bare geografisk, men også mentalt. Vi og nordmændene har jo så meget til fælles. Vores samfund minder om hinanden. De unge norske socialdemokraters sommerlejr minder om så mange af de politiske træf og lejre på den danske venstrefløj, som jeg selv har været på. Jeg har kammerater, der tidligere har været med på Utøya. Jeg var i Oslo for præcis et år siden og sad og kiggede op på statsministeriets højhus.
Det hele kom ikke længere væk af at have en lille håndfuld venner i Oslo. Er de ok? Fat i mobilen og prøve at få kontakt. I løbet af aftenen stod det klart, at alle mine venner var i god behold. Det samme gjaldt desværre ikke for alt for mange andre. Håbet om ingen døde forsvandt. Og antallet af omkomne blev voldsomt ved med at stige. Stod op dagen efter til den skrækkelige nyhed, at over 90 mennesker var bekræftet døde. Heraf de fleste unge, idealistiske mennesker. Unge, der gav deres tid - og til sidst deres liv - for en bedre verden. En verden som står i modsætning til alt det, deres psykopatiske højrenationalistiske morder står for.
Har lige set hans forsvarer forklare, hvorfor han accepterede at forsvare ham. “Alle har ret til en forsvarer i vores samfund.” Ja, vi skal ikke give køb på vores idealer, når de er under pres. Men det kræver lige en dyb indånding, når det gælder rettighederne for en så rendyrket ond person. Det krævede det også for hans forsvarer, kunne man se.
Selv fik jeg et tiltrængt åndehul til en barnedåb i familien. Dejligt livsbekræftende at fejre min kusines søn, Linus’ navn og det ny liv. Hen på aftenen tog jeg med kæresten ind til den norske ambassade - desværre lidt for sent til det, der har været en smuk mindehøjtidelighed. Blomster og lys fyldte hele fortovet foran ambassaden. Flagene - det norske på ambassaden, men også mange danske i byen, var på halv. Stemningen stille og trykket. Eftertænksomhed og sorg. Men også beslutsomhed. En sammenbidt vilje til ikke at lade os kue, som Arbeiderpartiets Ungdomsfylknings formand, Eskil Pedersen, sagde det:
“Han tog livet fra dem, men han kan aldrig knuse de ting de troede på. Vores idéer om tolerance og antiracisme lever videre.“
Norges statsminister, Jens Stoltenberg: ”Vi må aldri oppgi våre verdier. Å vise at vårt åpne samfunn består også denne prøven. At svaret på vold er enda mer demokrati. Enda mer humanitet. Men aldri naivitet.”
Det kan ikke siges bedre, end de to gør det. Men det kan smukt suppleres af den norske jagerpilot, Nordahl Griegs digt fra Anden Verdenskrig, der - desværre fuldstændig rammende - hedder “Til Ungdommen”:
Kanskje du spør i angst,
udekket, åpen:
hva skal jeg kjempe med
hva er mitt våpen?
Her er ditt vern mot vold,
her er ditt sverd:
troen på livet vårt,
menneskets verd.
Terrorister skal aldrig kunne tvinge os på flugt fra vores demokratiske, frisindede idealer. Men vi skal ikke være naive, som Stoltenberg siger. Det bliver desværre næppe sidste gang psykopater forsøger at gennemtvinge deres syge syn på verden gennem blind politisk vold. Vi skal blive bedre til at forhindre den slags. Politi og efterretningstjenester gør allerede meget og langt de fleste terrorforsøg forhindres. Svaret er ikke mere lukkede og beskyttede samfund, men åbne demokratiske samfund, der ikke viger en tomme - heller ikke når det gælder bekæmpelsen af terror og dens årsager. I det lys understreger højreekstremistens vanvid en sandhed, der ikke ligger lige for i tankerne om terror: “Ifølge Europol er sandheden snarere, at 0,3 procent af Europas terrorister er muslimer, og at 99,7 procent af terroraktiviteterne i vores region intet har med islam at gøre.” (citeret her fra).
Terror skyldes oftest lokale psykopaters politiske forskruethed. Vi skal ikke være mere frygtsomme, men vide, hvad vi er oppe imod. Frygt og angst gror i uvidenhed. Derfor skal vi med åbne øjne erkende de reelle risici - og minde hinanden om, at terror er ekstremitet. Både i forhold til folks verdenssyn, men ikke mindst også i forhold til risikoen, den udgør for os: Terror sker kun i ekstreme undtagelser. Derfor skal vi ikke gå i undtagelsestilstand. Troen på vores liv og levevis, troen på menneskeværd, skal være vores værn og våben mod volden.
Tags: ambassade, antiracisme, beslutsomhed, blomster, demokrati, digt, eftertænksomhed, ekstremitet, Eskil Pedersen, Europol, forsvarer, grufuld, humanitet, højreekstremist, højrenationalistisk, idealer, idealistisk, Jens Stoltenberg, levevis, liv, lys, menneskeværd, mindehøjtidelighed, mismod, mistro, morder, muslimer, naivitet, Nordahl Grieg, nordmænd, Oslo, psykopat, rettigheder, socialdemokrater, sorg, statminister, statsministerium, terror, tolerance, undtagelsestilstand, ungdommen, unge, Utøya, våben, venstrefløj, vilje, vold, værn